Jeg hedder Camilla Varming Nielsen, og du har måske set mig i programmet ’Alene i vildmarken’. Mange kender mig som den alternative sjæl, men jeg er meget mere end det! Gennem mine 35 år har jeg rejst verden rundt, deltaget i thaiboxningskampe, dykket med hvalhajer, været ansat i den amerikanske hær og haft livsændrende oplevelser med shamaner.
Jeg har kæmpet med stress, angst, depression og misbrug, men også overvundet udfordringer og skabt min egen virksomhed.
Jeg brænder for at dele mine erfaringer ærligt og levende.
Må vores veje mødes i fremtiden.
De kærligste hilsner,
Camilla Varming Nielsen
EN VISESANGERS FORTÆLLINGER
EN HEALENDE MUSIKALSK REJSE
Oplev en unik koncert, hvor musik, historier og healing mødes. "En Visesangers Fortællinger" med Camilla er en dybt rørende rejse gennem livets op- og nedture. Gennem nærværende optræden skabes en intim stemning, hvor hver sang bringer healing og håb. Koncerten passer til både stuekoncerter og mindre festivaler og efterlader publikum bevæget og opløftet.
Sangene og budskaberne spiller videre i det indre øre - længe efter - som dybe ord der kærligt har brændt sig fast på nethinden — Chris
Sangene sætter ord og følelser på det at være menneske med alt hvad det indebærer — Heidi
I mine foredrag deler jeg ærligt og nærværende indsigter fra mine ekstreme rejser – både ydre og indre. Fra 'Alene i Vildmarken' til personlige kampe med stress, angst og misbrug. Jeg stiller spørgsmål ved livet: Lever vi, eller overlever vi? Er vi fanget i hamsterhjulet, og hvordan bryder vi fri? Jeg inspirerer til refleksion over, hvad der virkelig betyder noget, og hvordan vi skaber ro, glæde og nydelse i hverdagen.
En workshop skræddersyes til jeres behov, uanset om det er for privatpersoner, foreninger eller virksomheder. Den kan inkludere åndedrætsterapi, mental prepping, saunagus, svedhytte, kuldetræning, isbad og meditation – alt sammen øvelser, der styrker forståelsen af krop, sind og følelser. Med udgangspunkt i mine erfaringer fra ekstreme situationer giver jeg praktiske værktøjer til at håndtere livets udfordringer. I et trygt og nærværende rum lærer deltagerne at styrke samarbejde, indre balance og mental modstandskraft, med fokus på trivsel og udvikling.
OPLEV DYB INDRE RO
Oplev dyb heling med terapeutisk saunagus, hvor varme, kulde og åndedrætsterapi forenes. Den intense varme løsner spændinger og renser kroppen, mens kulden styrker dit immunforsvar og giver ny energi. Gennem guidede åndedrætsøvelser skaber du kontakt til dit indre og finder ro. I et trygt og nærværende rum hjælper jeg dig med at give slip på det, der tynger, og genfinde din indre styrke.
PRAKTISK
En saunagus varer oftest 2 timer. Jeg holder offentlig gus hver torsdag hos Sauna Tribe nær Egeskov Slot og arrangerer svedhytter og sauna ceremonier for både private, virksomheder og foreninger.
Jeg er zoneterapeut med over 10 års erfaring og en bred baggrund i kropsterapi, healing og åndedrætsterapi. Min egen rejse gennem stress og angst har givet mig dyb indsigt i, hvordan vi støtter et sensitivt nervesystem. Jeg har arbejdet med både børn og voksne og hjulpet mange med at finde indre ro og balance. Mine clairvoyante evner giver ofte beskeder, der kan støtte din proces. Jeg er her som en vejleder på din rejse mod den healing, der allerede findes i dig. Sammen kan vi finde vejen til din indre ro.
PRAKTISK
Behandlingen varer 1-1,5 time i min klinik. Jeg tager få klienter ind og kun, hvis jeg kan gøre en forskel. Ellers henviser jeg videre.
Min livserfaring med stress og angst danner grundlaget for dette forløb. Jeg har samlet de mest effektive redskaber til at håndtere stress og angst, herunder varme- og kuldeterapi, kropsterapi og åndedrætsterapi. Forløbet består af 10 mødegange samt øvelser til daglig praksis derhjemme, hvilket er essentielt for at øge bevidstheden om vores nervesystem og lære at berolige det i stressede situationer.
PRAKTISK
Stressforløbet består af 10 sessioner over ca. 3 måneder, hver på 1-2 timer. Du kan booke enkeltforløb eller tilmelde dig et gruppeforløb med maks. 4 deltagere.
Du er velkommen til at kontakte mig for booking , priser og andre forespørgsler.